Designingeniøren, vedvarende energi og fremtiden

Posted on Mar 29, 2013 in Entrepreneurship

I sidste uge var jeg i forbindelse med mit speciale til Energinets Strategikonference for vedvarende energi (VE) og forsyningssikkerhed i fremtiden.  Her var oplæg fra forskellige spillere inden for branchen, Energinet,  Dansk industri, DONG Energy, SE Energi, HMN Naturgas, Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen. Denne sammensætning gav et bredt og nuanceret billede af de forskellige interessenters interesser, udfordringer og løsninger til fremtidens forsyningssikkerhed af vedvarende energi.

Jeg blev positivt overrasket over den sjove tone og de gode oplæg, men jeg blev også voldsomt bekræftet I min egen rolle som designingeniør – den tekniske der tør tænke ud over kWh og skabe sammenhængen til menneskerne, som er den vigtigste drivkraft i udviklingen. Og jeg blev endnu engang bekræftet i at stereotyperne ikke kommer ud af ingenting.

Der var overordnet en enighed om at de forskellige interessenter må spille sammen på længere sigt og blive en del af et mere integreret system imellem, for at løse udfordringen sammen. Hvordan det skulle løses, hvor mange MWh vindkraft rent faktisk kan bidrage med og om grøn energi nu også er helt grøn var til gengæld til diskussion. Og så blev udfordringen omkring brugerne berørt meget kort. Og det er her jeg mener det virkelig var energinørderne paradis, for der var et meget snævert syn på brugerne. De var meget enige om at befolkningen ‘bare’ skal vide hvor slemt det står til og så kommer det helt af sig selv – eller hvad?

Den mest omtalte problemstilling der er ved vindenergi PT, er den fluktuerende energi da vi ikke kan styre vinden. Den primære løsning hertil er at ændre prisen ift. udbud og efterspørgsel, for derved at udjævne forbruget. Dog er der ikke meget at spare som forbruger, og ift. det samfund vi lever i dag, er vi mere interesserede i friheden til at leve som vi vil og bruge vores energi på det vi brænder for. (Tænk bare på den øgede brug af ord som passion, lykkelig, selvrealisering o.lign) Hvem vælger at bruge energi på dagligt at holde øje med elpriser, justere forbruget efter det og samtidig lige sørge for at børnene heller ikke bruger den dyre energi, hvis de kan slippe? Der var en sammenligning til dengang fastnettelefonpriserne blev justeret på samme vis for at sprede forbruget, og det er også den idé de fleste kender til når man nævner ”fleksibelt elforbrug”. Men når man ser på udviklingen hvor vi i dag har en smartphone og betaler en fast pris der dækker behovet og sparer bekymringerne, er den tanke så ikke forældet? Og glemmer vi ikke at lære og se længere frem i tiden?

Jeg forstår ikke hvordan de (energinørderne, regeringen, økonomerne) kan se så snævert på fremtiden. Det er som om de forventer at vi lever på samme vis som nu, om 40 år, på trods af hvordan teknologien har udviklet sig de sidste 30 år og hvordan den ændrer vores levevis hurtigere end nogensinde. Bare se smartphonen’s indflydelse de sidste 5 år – 24/7 adgang til email, facebook, opkald, arbejde etc.

I dag er der peak-forbrug når befolkningen kommer hjem fra arbejde på samme tid, skal lave mad, være online, vaske tøj osv. Derimod er der et meget lavt forbrug om natten hvor alle sover. Men med den dagens teknologi – tror du så det ser sådan ud om 40 år? Vi ser fx at flere arbejdspladser har fleksible mødetider og vi har teknologi som gør at vi kan arbejde 24-7 uden nødvendigvis at være tilstede fysisk. Hvorfor er det så, nødvendigt at vi arbejder samtidigt hele tiden? Og hvorfor tør vi ikke rigtig tænke i nye baner? Studietiden mindes ofte som den mest fleksible og frie, hvor arbejdslivet refereres til som hårdt og rigidt – men behøver det være sådan? Vores 8-16 levemåde går langt tilbage, en tid hvor der ikke var computere, smartphones, internet, fly osv. Er det ikke på tide at vi udfordrer samfundets firkantede levevis og følger udviklingen?

Der skal investeres over 20 mia. kroner i udviklingen af det danske energisystem over de næste mange år, og dem vil jeg da gerne have del i – men kan man samle de rigide og tekniske ingeniører med de flyvende og excentriske antropologer? Det tror jeg ikke som det er i dag, men jeg tror vi som designingeniører kan bane vejen. Samtidig er min fornemmelse at samfundet ikke rigtig lærer af forudgående fejl – fossilt brændstof var måske ikke så smart alligevel, et arbejdsliv hvor man sidder ned for mange timer om dagen og et velfærdssamfund der gør os dovne i stedet for at motivere, er bare nogle af eksemplerne på uigennemtænkte løsninger. Vi kan ikke forudsige fremtiden, men at udvikle til fremtiden kan vi blive bedre til.

Nå ja, der er også rejsekortet – 1 mia. kr. der vidst kunne være blevet udnyttet bedre.